søndag den 20. marts 2016

Køreturen til Orlando

I går, lørdag, stod vi op kl.4 om morgenen for at være ude af døren kl.5.
Vi havde regnet med en køretur, der ville tage 15 timer med 3 timers stop i alt. På vejen skulle vi aflevere Scott og Roberts store hund Taos hos Scotts forældre i Fredericksburg. Et totalt amerikansk Stetford, clichéområde med ens huse, hvide stakitter og haver, der var ordnet med neglesakse.

Ting går dog ikke altid som planlagt!
Vi kom lidt for sent afsted. Og ca. 2 timer ind i turen, kastede Rigmor op over hele bilen. Det skulle jo lige vaskes af, hun skulle vaskes og have nyt tøj på osv. Heldigvis var det bare en engangsforestilling, hun faldt i søvn og sov et par timer.

Hun klarede resten af turen fantastisk. Den tog i alt 16 timer, hvilket også er min grænse, har jeg nu fundet ud af.

Det er forresten vildt at se kontrasterne i de forskellige stater, man kører igennem.
Virginia er en blandet stat, men generelt meget pæn.
South og North Carolina og Georgia var rimelig slidte, der var mange byer, der lignede spøgelsesbyer, overgroede huse og nedslidste trailer parks ud til motorvejene. Lige så snart vi kørte ind i Florida, var vejene bedre, der var renere og flere mennesker og byer.

Tilbage til vores ophold i Florida.
Orlando er jo bygget op om forlystelsesparker og turister. Jeg tror godt, jeg kan få en anelse fnidder af det. Lad os nu se.

Det hus vi har lejet, kunne vi først ikke komme ind i...det fik vi klaret. MEN, den swimmingpool, vi har specifikt bedt om, og som Rigmor har glædet sig til at skulle i, er lukket. De har drænet den og lagt noget henover den.
Så blev jeg sgu lidt irri. Vi har ringet til udlejningsbureauet. Så jeg håber på en løsning i dag.

2 kommentarer:

  1. Det lyder herligt. Råb og klag, sig at du har brug for poolen, så Rigmor kan bade.
    16 timer er godt nok lang tid. Tror vi har haft 9 times som det maximale..... Fortsat god ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fandt ud af det. Der var ingen problemer alligevel. Vi var lidt hurtige på aftrækkeren efter den lange køretur.

      Slet