torsdag den 24. marts 2016

Animal Kingdom

I går var vi i den sidste park, vi havde planlagt, Animal Kingdom.
Jeg have glædet mig lidt til at se de forskellige dyr kombineret med Disney. Man skal dog passe på med at glæde sig.
På det tidspunkt var vi alle bare trætte og orkede nærmest ikke mere. Plus der var endnu engang pakket med mennesker. Og jeg tror ikke, at dyrene gad at vise sig frem, det var i hvert fald begrænset, hvor mange vi så.

Rigmor og jeg havde FastPasses til en safaritur, hvor man bliver kørt rundt i en bil ligesom på en rigtig safari. Det var meget sjovt. Vi var også inde og se Nemo the musical, som er det show vi har set, der gav mest valuta for pengene. Det var virkelig flot og varede i 15-20 minutter. Vi var også inde og se It's a bug's life med de andre. Det er et 4D show. Det var dog lidt voldsomt for Rigmor.

Selvom vi startede dagen sent og afslappende, havde vi bare fået nok af mennesker og Disney, så vi aftalte at skippe the Lion King showet og tog hjem for at bruge den sene eftermiddag og aften i swimmingpoolen.

Det var den bedste beslutning vi kunne tage.

Det har været en vild oplevelse at se Disney World, men hvis jeg skulle gøre det igen, eller give gode råd til andre, der skal afsted, ville jeg sprede det ud over flere dage. Den model vi har gjort, er alt for pakket og stressende. Og tag ikke afsted i påsken.

Rigmor sover stadig her kl.9. Vi skal på IHOP til morgenmad (mit valg) og derefter i Crayola Experience og shopping.
Så en noget anderledes dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar