fredag den 25. marts 2016

Crayola Experience

I dag sov Rigmor længe, og vi havde en dejlig afslappet formiddag, hvor vi så fjernsyn og hyggede.

Vi var lige forbi Disney Springs, inden dagens officielle program startede.
Vi havde lige et par ting, vi manglede at købe, og vi skulle se, om vi kunne komme op i luftballonen. Det kunne vi desværre ikke pga vinden. Så det har jeg ikke fået oplevet.

Ellers lød dagens program på Crayola Experience, der ligger i Florida Mall. Det skulle være et lege-/oplevelsessamfundets, hvor man kunne lave en masse forskelligt med deres produkter. Jeg havde glædet mig meget, for deres hjemmeside ser rigtig god og interessant ud. Det virkede som om, der var mange, sjove ting at lave.

Endnu engang blev jeg snydt.

Hold da op et gedemarked. Der var fyldt med børn og irritable voksne, det hele virkede kaotisk, der var ingen aircondition, men en luftfugtighed på næsten 100%.
Vi var der i 1,5 time, så orkede vi ikke mere.

Vi prøvede derefter at shoppe lidt i et Outlet, men jeg tror, at alle dem, der var i Magic Kingdom i mandags, var i det Outlet, vi valgte at tage i. Desuden tog vi derhen for at købe sko til mig. Jeg fik kun et par og Rigmor fik fire.

Nu er vi klar til at tage hjem til DC i morgen tidlig. Vækkeuret er sat til 04.00, så jeg kan lige nå 5,5 time, hvis jeg skynder mig.

Jeg er mega glad for, at vi tog herned i denne uge og fik alle de her oplevelser sammen....men....jeg glæder mig mega meget til, at vi er tilbage i DC. Det bliver dejligt med et mere afslappende tempo, færre mennesker og et Outlet uden for mange andre.
Jeg er ikke god til mange mennesker og køer.
Det er nok godt, jeg ikke bor i en storby.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar