Rigmor præsterede at få skoldkopper den sidste aften på vores Koldingtur. Det startede med en skoldkoppe på ryggen onsdag aften. Torsdag morgen havde hun fem, og torsdag aften var hun dækket i skoldkopper fra top til tå. Selv inde i munden, ørerne og næsen. Vi stoppede med at tælle dem, da vi havde talt 59 i ansigtet og 152 på ryggen.
Det har været 12 dage med lidt søvn, mange is og meget zinksalve, der har været det eneste, der kunne lindre lidt af kløen. Isene dæmpede den høje feber lidt sammen med panodiler.
Her 22 dage efter det først startede, er der stadig skorper, der ikke er røget af.
Det underlige er, at hun to gange før har fået diagnosen skoldkopper. Første gang var for fire år siden, men der havde hun kun en på fingeren. Sidste år til påske var hendes kind dækket af knopper, som lægen mente kunne være skoldkopper.
Nu er jeg dog ikke i tvivl om, at hun har haft det.
Det gode er, at det sket i tide til, at vi kan komme på sommerferie uden sygdom...håber jeg.
Første skoldkoppe onsdag aften |
40 i feber |