lørdag den 18. februar 2017

Påskeferie i USA 2017

Igen i år skal vi til USA i påsken.

Dog skal vi ikke til Disney world denne gang. (Jeg fik Disney OD sidste år.)
For første gang skal vi mellemlande i Amsterdam på vejen derover og i Frankfurt på vejen hjem.

I år ser vores agenda ca. sådan her ud:
Vi lander i D.C Dulles torsdag eftermiddag og skal slappe af om aftenen.

Lørdag kører vi ned til Robert og Scotts beach house i North Carolina. Der skal vi være indtil torsdag eftermiddag.
Ved the beach house er der swimming pool, Atlanterhavet, et lille akvarium, Roanoke Lost Colony museum (http://www.roanokeisland.com/RoanokeAdventureMuseum.aspx), diverse light house tours, Wright Brother's museum (https://www.nps.gov/wrbr/index.htm), pirate ship tours, outlets, antikbutikker osv.

Torsdag aften tager vil til Williamsburg. 
Om fredagen skal vi i Busch Gardens deroppe. Det er en forlystelsespark a la Six Flags osv. (https://seaworldparks.com/en/buschgardens-williamsburg)
Lørdag havde vi talt om at tage i det vandland, der hører til Busch Garden's, men desværre åbner det først d.20/5, så jeg må ofre mig og tage i et outlet i stedet for og shoppe lidt.
Søndag morgen tager vi tilbage til Alexandria om morgenen, fordi vi skal til Easter dinner med Scott's familie igen i år. Det er på en restaurant i Alexandria, hvor alt kommer ind på kæmpe fade. Familien er helt fantastisk, og det er en rigtig hyggelig eftermiddag og aften.
Mandag-fredag er der ikke lagt planer, men jeg regner med, vi tager på Smithsonian National History museum (https://naturalhistory.si.edu) en af dagene, og så skal der selvfølgelig shoppes igennem i diverse outlets.
En af aftenerne skal vi ud og spise på sådan et Reenactment-sted i Baltimore, hvor der foregår et show med kampe fra middelalderen, og maden kommer ind på fade og spises med fingrene. (http://www.medievaltimes.com/plan-your-trip/baltimore-md/index.html)
Jeg har overvejet at leje en bil for at køre op til Hershey's Chocolate World i Pennsylvania (http://www.hersheys.com/chocolateworld/), men det må vi lige se om sker.
Så selvom vi ikke skal i Disney World, skal vi nok få oplevet en masse sjove og spændende ting igen i år.



Rigmors hår

Efter at Rigmor, siden hun fik hår som 2-årig, har gået hos frisør-Rikke (http://frisoer-savannah.dk) for at blive klippet langhåret, har jeg været stor fortaler for, at pandehåret fulgte med resten af håret.
Desværre er Rigmor blevet så stor, at hun selv vælger, hvordan håret skal se ud. Det betød, at hun i flere måneder har talt om at få pandehår. Så inden hun selv ordnede det, fik jeg frisør-Rikke til at gøre det.
Det var en sorgens dag for mig, og jeg måtte lige knibe et par tårer, men Rigmors glæde og ansigtsudtryk, da pandehåret var en realitet, gjorde det lidt nemmere at acceptere.
Pandehåret bliver passet og plejet hver dag, jeg håber dog stadig på, at hun en dag vil lade det vokse ud igen.


Klar til at få klippet lokkerne
Der røg det hele
Vi fik begge klippet en masse af den dag

Crep, pandehår, neglelak og hjertebriller
Glæden er ikke til at tage fejl af


onsdag den 1. februar 2017

WILT i Svendborg

I søndag var vi, Rigmor, Emil, Frederik og jeg, i WILT i Svendborg. (http://www.wilt.dk)
Det var Emils fødselsdagsgave. Godt nok havde han fødselsdag i oktober, men vi skulle vente på, at Rigmor fyldte 5 år i december, da det er aldersgrænsen for at kunne være med derinde.

Emil havde set videoer på youtube om stedet og ville rigtig gerne derover.

Det var en rigtig hyggelig formiddag og eftermiddag.
Vi brugte to timer i trampolinerne, hvor der både var skumgrav, trampolinbasket og skumsnowboards, man kunne hoppe med.

Bagefter fik ungerne lov til at prøve hamsterhjulene. Det var nogle store, oppustelige rør, der lå i vand. De skulle så løbe rundt i dem som hamstere.

Udover de to ting vi prøvede, havde de også forskellige baner, hvor man kan kæmpe mod hinanden, Segboards, paintball, toiletkummeræs osv.

Det var virkelig hyggeligt at være sammen med drengene og Rigmor en hel dag. Det er ikke ofte, vi har mulighed for det.

Det kan klart anbefales at tage derover og bruge en formiddag og eftermiddag.

P.S. Undskyld kvaliteten af billederne